Østre Allé, Hadsund

I juni 2016 blev første spadestik af 20 nye familieboliger på den gamle slagterigrund i Hadsund taget.

Arne Andersen Vrå A/S opfører lejeboligerne i totalentreprise for Nørresundby Boligskab, og de fremtidige beboere kan se frem til at flytte ind i moderne boliger, som er attraktivt beliggende tæt ved byen og indkøbsmuligheder – og med har en unik udsigt til Mariager Fjord.

Arealet på den tidligere slagterigrund på havnen i Hadsund gennemgår en større fornyelsesproces, som skal forvandle den tidligere industrigrund til et attraktivt boligkvarter med flotte og moderne omgivelser.

De 20 familieboliger opføres som etagebebyggelse i 4 etager og forventes at stå klar til indflytning i løbet af oktober 2017.

  • 2016-2017