Aldi, Hadsund

Byggeriet af en ny dagligvarebutik på den tidligere slagterigrund på havnen i Hadsund opføres med Arne Andersen Vrå som totalentreprenør.

Opførelsen af den 1.200 m2 store dagligvarebutik er en del af en større fornyelsesproces, som skal omdanne arealet, hvor Danish Crown tidligere havde slagteri, til et attraktivt boligkvarter.

Byggeriet, som blev igangsat i starten af 2016, omfatter ud over opførelsen af selve butiksbygningen også etablering af parkeringsplads.

Dagligvarebutikken vil blive drevet som ALDI og forventes at slå dørene op for de første kunder i løbet af november 2016.

  • 2016