Sporbyen, Randers

I Sporbyen Scandia i Randers opføres 67 ejerboliger i en bygning på et 6.600 kvm stort området.

Boligerne er fordelt på 6 etager med tilhørende kælder under halvdelen af byggeriet. Bygningen knækker på midten i en vinkel på 66 grader.

Bygningen opføres med traditionelle betonelement­vægge, der skalmures. Øverste etage er tilbagetrukket og udføres i sandwichelementer. Alle boliger får enten have eller altan, mens enkelte penthouse-boliger får egne tagterrasser.

Adgang til boligerne er via indeliggende trappeopgang med elevator. Enkelte boliger har adgang via udvendig svalegang.

I kælderetage etableres depotrum. Parkering for biler og cykler er i terræn.

Bygningen er første del af bebyggelsen, der er planlagt på denne udstykning. Mellem gruppen af tre bygninger, som ejerboligerne indgår i, skabes et landskabeligt gårdrum, der åbner sig mod syd.

Boligerne opføres efter BR18.

  • Totalentreprise
  • 2019 - 2021
  • Kimbo Holding ApS
  • Omfang
    6.100 m2