Idrætscenter Vendsyssel, Vrå

I slutningen af april 2017 igangsatte Arne Andersen Vrå udvidelsen af idrætshallen i Vrå, og i marts 2018 kunne Idrætscenter Vendsyssel efter knap et års byggeri tage de nye kvadratmeter i brug.

Projektet er udført i totalentreprise for Idrætscenter Vendsyssel og omfatter opførelse af ny værelsesfløj på 1.127 m2 samt nyt behandlerområde på 216 m2.

Den nye værelsesfløj indeholder i stueplan møderum, depotrum og toiletfaciliteter samt forbindelsesgang og mellemgang til den oprindelige bygning. De 18 værelser er fordelt på 1. og 2. sal, og fløjens 1. sal er forbundet med 1. salen i den eksisterende bygning. Adgang fra stueplan til de to etager sker via trappe eller lift. Værelsesfløjens udvendige areal er indrettet med 21 p-pladser, og belægninger samt græs omkring bygningen er i forbindelse med byggeprojektet reetableret.

Det nye behandlerområde er opført i forbindelse med det eksisterende motionslokale, som har fået ny indgang. Behandlerområdets samlede areal på 216 m2 omfatter personalerum med tilhørende garderobe og toiletfaciliteter. Herudover er det oprindelige kontor ombygget til mødelokale og udvidet med ekstra møderum.

Brix & Kamp er ingeniører på projektet, som er tegnet af arkitektfirmaet Finn Østergaard.

  • Totalentreprise
  • 2017-2018